Om mig

Jeg hedder Anne Durup. Jeg bor i Viborg med min mand og vores to børn.

Efter mange års drømme blev jeg kørelærer i 2012, en beslutning som jeg aldrig har fortrudt. Jeg glæder mig hver dag over at se den store udvikling der er i eleverne fra gang til gang. 

Jeg lægger stor vægt på en positiv, hyggelig og sjov stemning i bilen. Jeg tror på at det gør det nemmere at lære. Det er vigtigt for mig at mine elever går glade fra køretimerne og føler at de har fået noget godt ud af lektionen.

Mange er nervøse for at lære at køre bil. Det er jeg vant til og snakker ofte meget med eleverne om det. Vi tager det stille og roligt og tager én udfordring af gangen hvis du er nervøs. Du er altid velkommen til at ringe til mig og tage en snak om dine bekymringer, så du føler dig tryg når du skal starte i min køreskole. 

Husk at kørekort ikke altid handler om at komme hurtigt igennem, men derimod godt igennem! Min største opgave er at få dig godt igennem teori og køretimer, så du føler dig klar og sikker til at køre uden en kørelærer ved din side.

Om mig